|
PowerPoint er i dag det mest benyttede medie til præsentation af budskaber. Men ofte er der tale om ren pseudoformidling, hvor tilhørerne sløves med stribevis af uinteressante slides samtidig med, at det er teknikken og ikke formidleren der er i centrum. Kurset er for dig, der ønsker at hæve dig langt over gennemsnittet og vil bruge PowerPoint som et inspirerende, alsidigt og effektfuldt kommunikationsmiddel.
Deltagere
Alle der vil have inspiration og metoder til at bruge PowerPoint mere varieret og med større effekt hos tilhørerne. Det vil være en fordel hvis du kender de mest almindelige funktioner i PowerPoint – men du behøver ikke at være en ”haj” på området. Det er ikke et it-teknisk kursus.
Udbytte
- Du får masser af inspiration til at bruge PowerPoint mere varieret
- Du lærer hvordan du undgår faldgruberne ved PowerPoint
- Du får indsigt i hvordan tilhørerne opfatter PowerPoint
- Du ser hvordan PowerPoint og andre AV-midler kan spille sammen
Kursets indhold
- Hvad kendetegner den gode PowerPoint-præsentation?
- Hvad er formålet ? Vælg den rigtige præsentationsform
- De mest almindelige fælder – sådan undgår du dem
- Tilhørernes forståelse af PowerPoint præsentationer – hør hvad den nyeste forskning siger
- Gode råd – sådan laver du en effektfuld PowerPoint præsentation
- Unikke og kreative PowerPoints som dine tilhørere vil elske
- Visuelle virkemidler – tekst, farver, grafik, illustrationer, foto m.m.
- PowerPoint i kombination med andre AV-midler
- 10 gode tekniske fif
- Brug af rummet
- Masser af eksempler
Form
Oplæg og mange eksempler fra underviseren. Dialog, erfaringsudveksling og små øvelser. Vi tager bl.a. udgangspunkt i eksempler fra deltagernes egne PowerPoints.
Materialer
Du får underviserens bog ”Præsentationer der fænger - visuelle virkemidler” og supplerende materiale om PowerPoint.
Varighed
En dag. Kan skræddersyes efter behov.
Undervisere
På kurset møder du Claus Bekker Jensen.
|