|
Medarbejderudviklingssamtaler i praksis |
Udskriv |
|
De fleste virksomheder og organisationer gennemfører medarbejderudviklingssamtaler (MUS) - men effekten af samtalerne er ofte for dårlig. Det kan skyldes uklarhed om målene med samtalerne, manglende struktur, manglende opfølgning eller usikkerhed i at gennemføre samtalerne i praksis.
På dette kursus får du inspiration, konkrete værktøjer og træning i at gennemføre effektfulde medarbejderudviklingssamtaler i praksis.
Deltagere
Kurset henvender sig til såvel ledere uden erfaring på området som til ledere der
allerede gennemfører medarbejderudviklingssamtaler men ønsker ny inspiration og træning.
Udbytte
- Du bliver bevidst om mulighederne for udvikling af medarbejdere gennem MUS
- Du får sat struktur på MUS
- Du får enkle værktøjer til støtte i MUS
- Du får ny inspiration
- Du træner i at gennemføre MUS.
Kursets indhold
- Hvad er MUS og hvad er det ikke?
- Holdninger til MUS
- Hvordan du skaber sammenhæng med arbejdspladsens mål og den enkelte medarbejders kompetenceudvikling
- Værktøjskassen i form af enkle hjælpemidler/skemaer til MUS
- Krav til samtalelederen, og medarbejderen
- Sådan undgås faldgruberne før, under og efter MUS
- Samtaletræning med konstruktiv feed-back
Form
Kurset veksler mellem oplæg og præsentation af værktøjer, diskussion, individuelt arbejde og træning i at gennemføre MUS. Vi tager udgangspunkt i deltagernes egen arbejdsplads og de relevante grupper af medarbejdere.
Materialer
Du får udleveret en mappe indeholdende vejledning, teori, eksempler, øvelsesmateriale samt operationelle værktøjer i form af skemaer o.lign.
Varighed
Normalt en dag. Kan skræddersyes efter behov.
Undervisere
På kurset møder du Claus Bekker Jensen.
|